Tilgangen hjælper os til på den ene side at kunne rumme og acceptere de vilkår vi alligevel ikke har mulighed for at ændre, og på den anden side giver tilgangen os mulighed for at kunne ændre de ting, som er mulige for os. Det handler således om, at vi på samme tid har muligheden for at kunne favne og rumme den nødvendige lidelse og smerte, som opstår i livet. Samtidig med at vi har muligheden for at kunne sætte os selv fri til at kunne foretage mere bevidste kloge valg, og dermed mulighed for at kunne leve mere i overensstemmelse med vores personlige værdier og kunne engagere os i meningsfulde ting.
I ACT arbejder vi med adfærdsforandringer. Vi er optaget af vores mønstre og vaner og hvordan disse mønstre og vaner fungerer for os på kort og på lang sigt. Indsigten giver os mulighed for at kunne træffe nye og mere hensigtsmæssige beslutninger for os selv. Altså act SMART 🙂 Dermed bliver vi i stand til at kunne begynde at gå i retningen af det, som giver mening for os på længere sigt og som kan fungerer bedre for os. Vi er med andre ord optaget af at finde frem til størst mulig funktionalitet.
Målet i ACT er at arbejde hen imod at udvikle psykologisk fleksibilitet. ACT hjælper os til at opnå et rigt, tilfredsstillende og meningsfuldt liv, mens vi samtidig accepterer den smerte, som livet uundgåeligt bringer med sig. Kan du gøre plads til det, der er lige her og nu og i stedet handle mere i overensstemmelse med og i retning af dine værdier?
I ACT arbejdes der med 6 kerneprocesser:
- accept: I stedet for at undgå, undertrykke følelser eller forsøge at lave om på dine følelser og det du mærker, så giv i stedet plads til det, du oplever
- defussion: I stedet for at kæmpe med dine tanker, diskutere med dem, så blot observerer og bemærk dine tanker som det de er. Bare tanker.
- nærvær: kontakt med øjeblikket, sænk farten, og ret
- din opmærksomhed mod det som er, her og nu. Bevidst nærværende.
- selvet som kontekst: du er ikke din krop, dine handlinger, dine tanker, dine følelser. Du er den, der kan observere din krop, dine handlinger, dine tanker og dine følelser.
- værdier: hvad skal dit liv handle om? Hvad er vigtigt for dig? Hvad vil du gerne se tilbage på?
- engageret handling: at begynde at tage skridt i den retning, som betyder noget for dig.
I behandlingen:
- vil vi være interesseret i, hvad du brænder for, og hvad der står i vejen og hvordan du har forsøgt at løse det
- vil vi se på, hvordan du kan forandre og gøre noget anderledes end du plejer
- vores ønske vil være, at du vil finde nogle strategier til at leve et mere vitalt og meningsfuldt liv.